Maling af vægge og lofter
Der er forskellige fremgangsmåder, når du skal male de indendørs vægge og lofter afhængig af underlagets art
og om det har været malet før. Forskellen ligger mest i forbehandlingen.
Forbehandling
Start altid med at børste væggen ren for løst snavs. Anvend en stiv børste til puds
og en blød børste til tapeter og lign. En støvsuger med børste er også god.
Er væggen ikke nypudset eller nytapetseret bør den herefter afvaskes med en grundrens
(maxi 3 eller rensa), der fjerner fedtlag og andet snavs. Efterfølgende vaskes med rent vand.
Er der ting på væggene, der ikke umiddelbart kan tages ned, kan du trække en plastpose over.
Læg plastic eller kardus rundt langs væggene. Fodlister, skyggelister, karme, stikkontakter afdækkes
med malertape eller afmonteres om muligt.
Herefter udspartles huller og revner med en egnet spartelmasse (polyfilla). Sørg for at få strukturen
på det udspartlede til at ligne resten af væggen, så man ikke efter endt behandling kan se reparationen.
Pudsede vægge
Nypudsede vægge kan være stærkt sugende, så her vil det ofte være en god ide at grunde overfladen
med en microdispersgrunder (silora). Den gør den efterfølgende behandling mere ensartet og
væggen suger ikke så meget af den dyrere maling.
Pudsede vægge, der tidligere har været malet, og ikke stærkt sugende puds, kan blot grundes med
fortyndet slutmaling. Er pudsstrukturen meget grov, bør der anvendes en langhåret malerrulle
(spekter twist), der er godt gennemvædet. Det sikre at malingen også
kommer ned i bunden af strukturen.
Tapetserede vægge
Sørg for at løstsiddende tapet bliver limet fast og hvis der enkelte steder mangler tapet,
at skære nyt i. Du kan konstatere, om der er områder, der ikke er limet fast til væggen, ved at
banke på væggen med f.eks. en tapetbørste eller lign. Lyder det hult, er det fordi tapetet ikke hæfter.
Skær forsigtigt et kryds med en hobbykniv og kom lim i.
Grund væggene med fortyndet slutmaling. Det kan i tilfælde hvor man ønsker at gå fra en mørk væg
eller et storblomstret tapet til en f.eks. svag gul pastelfarve,
være en god ide at anvende en hvid eller modehvid maling til grunding.
På den måde skal væggen ikke males så mange gange for at blive dækket.
Vægge med glasvæv eller tekstiltapet
Nyopsat ubehandlet glasvæv eller filt og ikke tidligere malet hessian bør grundes med
vævgrunder 2 eller vævfylder 7
til bad bruges diamant fugtspær inden slutmaling.
Det giver det bedste slutresultat og minimerer forbruget af slutmalingen.
Slutbehandling
Slutbehandlingen er nærmest ens for de forskellige typer vægge. Start med en pensel eller kanttrimmer
rundt om karme, langs fodlister og loftet. Anvend en god stor pensel der kan rumme noget maling.
Herefter går du over til rullen, vælg en god kvalitet. Malingen rulles på i WW mønstre og
afslutningsvis trækkes rullen lodret for at forslette evt. rullespor. Til den sidste påføring
bør malingen normalt ikke fortyndes.
Lofter
Forbehandlingen af lofter, adskiller sig ikke væsentligt fra beskrivelsen af vægge.
Dog vil man typisk slutmale med en speciel maling til lofter, der fremstår helmat.
Er loftet skjoldet eller gult af nikotin kræves en behandling med en loftmaling med spærrende
effekt som Diamant STOP
Hvilken vægmaling skal anvendes
Vægmalinger findes i mange kvaliteter og til opfyldelse af mange forskellige formål.
Desuden skal vælges hvilken glans (blankhed) den skal have.
En maling i god kvalitet vil som regel
være rarere at arbejde med, dække bedre, holde længere, ikke suge så meget skidt og snavs, være
lettere at rengøre, være mere stabil i farven og have en større rækkeevne.
Ofte vil en billig vægmaling faktisk koste det samme pr. færdigmalet m² væg + en væsentlig øget
arbejdsindsats. Derfor bør valget af vægmaling helt afhænge af, hvilke krav du stiller til
malingen og hvor i huset den anvendes. Er du i tvivl, så lad os vejlede dig.
Følg linket for at se vores udvalg af kvalitets vægmaling
|